
Nye kurser skal klæde Herningsholmere på til fremtidens 3D-print
To nye forløb i Additive Manufacturing (AM) giver undervisere og ansatte på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier mulighed for at styrke deres kompetencer inden for 3D-print og digital produktion.
Fra første streg til færdig form
Hvordan kan 3D-print og Additive Manufacturing (AM) blive en naturlig del af undervisningen – og hvordan giver man eleverne forståelse for teknologierne bag fremtidens produktion? Det får undervisere og ansatte nu mulighed for at blive klogere på gennem to nye AM-kurser, der tilbydes med støtte fra klimaerhvervsskoleindsatsen på Herningholm Erhvervsskole & Gymnasium.
Kurserne foregår i AM Learning Lab og giver deltagerne både teoretisk indsigt og praktisk erfaring med design, workflow og 3D-printprocesser.
Målet er at styrke de ansattes teknologiforståelse, så de kan bringe de nyeste digitale værktøjer i spil i undervisningen og daglige arbejdsgange.
