
47942 - Personlig sikkerhed v. arbejde med epoxy og isocyanater
Dette 2-dages kursus giver deltageren den lovpligtige uddannelse til at arbejde sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt med epoxy, isocyanater og beslægtede materialer.
Kursusbeskrivelse
Dette 2-dages kursus giver deltageren den lovpligtige uddannelse til at arbejde sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt med epoxy, isocyanater og beslægtede materialer. Kurset kombinerer teori og praktiske øvelser og giver deltageren de færdigheder, der kræves i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med kemiske agenser.
Deltageren lærer at anvende korrekte værnemidler, læse og forstå sikkerhedsdatablade og MAL-koder, identificere sundhedsrisici samt indrette arbejdspladsen, så risiko for eksponering minimeres. Kurset omfatter også korrekt håndtering af spild, farligt affald, førstehjælp ved uheld samt forebyggelse af forurening af sig selv og andre.
Kurset er obligatorisk for alle, der arbejder erhvervsmæssigt med resinbaseret 3D-print (fx SLA, DLP, MSLA), da resin er epoxybaseret og derfor omfattet af de samme arbejdsmiljøregler.
Efter kurset kan deltageren:
- Arbejde med epoxy og isocyanater på en sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde
- Følge Arbejdstilsynets gældende regler og vejledninger for arbejde med kemiske stoffer
- Udvælge og anvende korrekte personlige værnemidler ud fra brugsanvisning, sikkerhedsdatablade og MAL-koder
- Påføre og aftage værnemidler korrekt uden at forurene sig selv eller omgivelser
- Identificere sundhedsrisici, forbudte arbejdsmetoder og nødvendige sikkerhedsforanstaltninger
- Udføre akut uheldshåndtering, førstehjælp og korrekt brug af nødbruser/øjenskyl
- Håndtere farligt affald og forurenet udstyr efter gældende regler
Vigtig viden
- Datoer: 3.-24. april / 24.-25. september / 11.-12. november 2026
- Tidspunkt: Kl. 8:00 - 15:24
- Målgruppe: Medarbejdere, der arbejder med epoxy, isocyanater, resin eller beslægtede materialer inden for industri, produktion, reparation, 3D-print, plast- og kompositarbejde m.m. Deltageren skal være fyldt 18 år og må ikke have allergi eller diagnoser, der forhindrer arbejde med stofferne.
- Pris: Oplyses ved henvendelse til Virkshomhedscenteret
- Max antal deltagere: 12 (minimum 8)
Vil du vide mere eller tilmelde dig kurset?

Leder af Virksomheds- og projektcenter